08-06-2017

ROLLCO A/S KØBER ALTITECH A/S

Rollco A/S har indgået aftale med Altitech A/S, Erhvervsparken 10, 4621 Gadstrup om at overtage virksomheden. Aftalen træder i kraft 1. juni 2017.

Altitech A/S er en ingeniørvirksomhed, der har specialiseret sig i skræddersyede maskinstativer samt automation af produktionsprocesser til danske industrivirksomheder.

Altitech blev etableret i 1994 som et handels- og ingeniørfirma. I starten var det primære forretningsgrundlag automationsløsninger, men hurtigt blev det udvidet med levering og konstruktion af afskærmninger og maskinstativer med modulbaserede aluminiumsprofiler. Denne del af forretningen er fortsat et af de primære forretningsområder. I dag har Altitech et bredt samarbejde med både maskinbyggere og industrivirksomheder omkring automatisering af industrielle produktionsprocesser.

Købet af Altitech, er i linje med Rollco´s målsætning om, at engagere sig i vores partners udfordringer og øge deres lønsomhed og konkurrencekraft. Ved at udnytte synergien og ekspertisen fra både Rollco og Altitech bliver vi en stærkere partner for både kunder og leverandører.

Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med et endnu bredere sortiment med høj serviceniveau og et unikt kundefokus.